Sådan så Amerika ud, da Ted den Første & Consortes [< This is fiction: PatVR200503916 ] gik i land ved Passamaquoddy Bay to dage før Mariæ Besøgelse anno 1014. Sorterne® blev klar over, at visse træer var bedre at klatre i end dem på den fjerne Atlanterhavsø, de kom fra. Annales Sortelandia, Codex Kragetaria XLVI, beretter om utallige ture til Sortport.

Sorteland så forresten ud på samme måde, da Sorterne®'s forfædre udvandrede fra Amerika, hvor de sorte bjørne kommer fra, omkr. 400 år før (hvordan så det gik til) og fandt den ø, hvis sydlige dele blev Sorteland. Traditionen med firmast-skonnerter (fourmast schooners) skyldes nok træerne. - FLYVEFISKEN er en smule mindre end den Russ Hofvendahl tog på fiskeri med i Barentshavet i 1937. Sejlene blev sat med et dampspil, der stod (citat RH) "between main mast and mizzen" - mellem anden og tredie mast. Den kedel var der altid fyr på når skibet var til søs. (Links og litt.
pag.dwn). Sorterne® fandt sig til rette som Midtatlantik Trælast-Handlers, de herskede over skovene, hvor træerne groede, de byggede skibene og sejlede selv tømmeret rundt. Barske løjer, men okay, 'man er vel bjørn', som en af sidens første gæster sagde.



II



FRA KONGESPEJLET: Uddrag af en middelaldertekst fra vores egen verden. No. forfatter. Dat. ca. 1260. Læg mærke til forfatteren siger, at jorden er rund som en kugle.

Konungs Skuggsja, her eft. Finnur Jonssons oversæt. fra oldnordisk 1926, side 10 [webmasters inset]

[-] Hvis du skal berede din købmandsrejse over hav og du selv ejer et skib, så tjær dit skib godt om efteråret, og lad det stå vinteren over med tjæren, hvis det kan [lade sig gøre]. Men hvis dit skib kommer så sent på rullestokkene [når skibet er taget på land, står det med ruller under kølen, støttet af tømmerstokke], at du ikke kan tjære det om efteråret, så tjær det ved vårens begyndelse og sörg for, at det törrer godt. Sörg altid for at besidde part i gode skibe, eller også skal du slet ikke eje nogen del deri.

Gör dit skib tillokkende, så byder gode mænd sig frem dertil, og skibet bliver godt bemandet*. Gör også altid dit skib sejlklart i midten af april og sejl i den bedste sommertid, hav altid pålideligt tovværk på dit skib, og vær aldrig længe på havet om efteråret.[-]

Der er endnu nogle småting som man bør give agt på. Hver gang du rejser ud til havs, skal du tage to eller tre hundrede alen vadmel* med om bord,
som egner sig til at udbedre sejlet med, hvis det skulle blive nødvendigt, fremdeles mange nåle og godt med tråd eller söftebånd (liner til sejsninger m.m.). Uagtet sligt er småtterier, hænder det dog ofte, at der bliver brug derfor. Du behøver også altid at have mange søm med dig, så store som passer til det skib, du har, både drivsøm (skibsspiger) og klinknagler, godt målegrej, skarøkser, huljern (skølper), bor og alle andre redskaber, man bruger til at bygge skibe med.

Uddrag side 53, solhøjden på forskellige årstider og klimazoner:

[-] lande som er kolde, således som vore, ligger nærmere ved den zone, der er kold og hvor frosten kan anvende al sin styrke til afkøling; efter min opfattelse er det mest sandsynligt, at den varme zone ligger fra øst til vest i en krum ring omgivende hele jordkloden. [egl.oldn. böll: kugle.] [Alternativ oldn tekst:
umkringjandi allan jardarböll]

.....Konungs Skuggsjas ukendte forf. antog i 1258, eft. et par deduktioner støttet på lærde fra tidl. middelalder, at Jorden er rund. Mvh webmaster

*Roger C. Taylor's: Elements of Seamanship, udgivet i Maine 1982 har også den vinkel i "Keeping your reputation". ("Keeping the water out" er Kap.1.)




III

IMore Non-fiction, ny oversættelse ved webmaster: Islandsk kilde om trafikken på Amerika omkr. 1347.

ANTIQUITATES AMERICANAE fra web-edition Chr. Rafn 1837 (Anno 1347 uddrag s. 264-265) webmasters ny-oversættelse og noter.

1 "Bessalangen forliste ud for Sida." [Nordisk skibstype, "Navis, Bessalangus vocata" kan anv. ved søgn. i latinsk tekst, og "Braut Bessalàngiin fyri Sidu." i den islandsk-danske synops]
.."Haldor Magre og Guthorm Stale og sytten andre af dens besætning druknede [og] værdifuld last blev svært beskadiget. I forvejen var seks skibe blevet slået tilbage [af havet]. Der kom også et skib hjemmehørende på Grønland, noget mindre end de sædvanlige små islandsfarere; det løb ind i Ydre Strømfjord, [men] havde mistet ankeret. Der var sytten mand om bord, de havde været i Markland, [Amerika sydvest for Davis Strædet, Newfoundland, Nova Scotia til Passamoquoddy Bay, vild vin og Maines nordgrænse], men på tilbagevejen havde hård sø tvunget dem herover [til Island]. I alt overvintrede 18 skibe her, hvortil kom de to der forliste i sommers. Uddrag fra Annales Skalholtini 1347.

2 "Der kom et skib hjemmehørende på Grønland, som havde været i Markland.
Uddrag fra Annales Flateyenses 1347.

Det skovklædte Markland lå nord for Vinland. [red.]



OG JORDEN VAR RUND!

Klinknagler? - Sejlede de rundt med den slags? - -

- Sure! [lydskrift: sjure] Sådan siger de somme tider ja, dem i Amerika






Top


Litt. + Tech links
Fundy 1794 http://commons.wikimedia.org/wiki/File:(Bay_of_Fundy)_(3046333904).jpg William D. Norman's Bay of Fundy 1794 ud for Maine US; New Brunswick & Nova Scotia Ca 

Tides at Fundy Bay

Litt. omtalt øverst: Russ Hofvendahl: Hard On The Wind, forlaget William Morrow & Co. INC., New York 1983.

Seneste red. 28.06.2020

NOTE: Hvad er det for både Sorterne® snakker om

Klinkbygget: en båd af træ, eg eller hård fyr hvor bordplankerne ligger med kanten over den under dem. Klinknagler holder bordplankerne sammen, på langs i samlingen ligger to eller i større vikingeskibe og senere kogger flere - lag tætningsmateriale, uld i tråde spundet af yderhår for strækstyrken og inderhår for evnen til at opsuge tjære.

Klinknagle | Fotosite, finder Steen Agersø | Jernnaglen med hovedet yderst slås i et på forhånd boret hul gennem begge planker. På indersiden sættes klinkpladen på samtidig, naglespidsen fanges af hullet i modholderen. Spidsens overskud klippes af, stumpen hamres ud og trækkes - slag for slag - godt til over klinkpladen så samlingen bliver tæt. - Afstanden mellem klinknaglerne varierer meget fra fund til fund: Eks. fra da. rekon.: På ROAR EGE varierer afstanden mellem naglerne fra 13,5 cm til 24 fra nederste til øverste planke. Eft.: Roar Ege, Rekonstruktion af Skuldelev 3. Erik Andersen m.fl. 1997.

Klinkbygget hvalbåd [søgeord da:] | flickr.com Hvalurin & al. eileensandá | Kravelbygget hvalbåd: offexploring.co.uk kehler/photo | whaleboat [søgeord eng:] orig. whaleboat wikifile, constructors drawing|

Whaleboat - hvalbåd på alm. marine-dansk - betyder vejsejlende, spidsgattet* båd med otte roere to og to efter hinanden, hver med én åre. Whaleboats i Royal Navy og US Navy er åbne, spidsgattede både til at ro. Nu også med indenbords motor. I den gamle danske film, Flådens friske Fyre, 1965, er en fin scene, hvor et ægte søværns-crew ror korvetten TRITONs hvalbåd over oprørt hav. - Fregatter, destroyere, korvetter og Coast Guard cutters havde tidl. to både, motorbåden og hvalbåden, i davitter på hver side midtskibs. - Den "gammeldags" engelske whaleboat, el. whaler, til hvalfangst med harpun var en smal, hurtig spidsgatter, typisk med fem roere, hver på sin tofte, den agterste også bådens styrmand.

Eksempel fra Herman Wouks, Op mod vinden, dansk 1983 (bd 3 af Krigens storme): Side 265: "Hvalfangerne i Pearl Harbour 7. dec. 1941" var webmasters notats titel. Oversætteren forstår ikke ordet whaleboats, i Wouk´s amer. tekst, om hvordan sårede fra større amer. krigsskibe for anker i havnen under de japanske luftangreb føres i land i skibenes egne både! Og TROR hvalfangere (søfolk!) hjælper til: (cit:) [Marinere med vablede ansigter... blev hjulet i land af hvalfangere...] cit.slut.

Sløset oversættelse af (naval) whaleboats til "hvalfangerbåde" i stedet for f.eks. destroyeres "egne fartøjer" som det ville hedde på marine-dansk, ses desværre også i nyere oversat faglitteratur. På trods af et blik i "T.Ox.Com. to Ships and the Sea" klarer enhver tvivl.

Klinknagle | Fotosite, finder Steen Agersø | Jernnaglen med hovedet yderst slås i et på forhånd boret hul gennem begge planker. På indersiden sættes klinkpladen på samtidig, naglespidsen fanges af hullet i modholderen. Spidsens overskud klippes af, stumpen hamres ud og trækkes - slag for slag, godt til over klinkpladen så samlingen bliver tæt. Afstanden mellem klinknaglerne varierer meget fra fund til fund: Eks. fra da. rekon.: På ROAR EGE varierer afstanden mellem naglerne fra 13,5 cm til 24 fra nederste til øverste planke. Eft.: Roar Ege, Rekonstruktion af Skuldelev 3. Erik Andersen m.fl. 1997.

Klinkbygget hvalbåd [søgeord da:] flickr.com Hvalurin & al. eileensandá | Kravelbygget hvalbåd: offexploring.co.uk kehler/photo | whaleboat [søgeord] orig. whaleboat wikifile, constructors drawing

note *spidsgattet: skarp stævn i begge ender. På engelsk "double-ended"


Hvor i Amerika lå Vinland? - Argument for New England som webmaster støtter (Kysten nord for Boston og Cape Cod). - Argument for: L´Anse aux Meadows, Newfoundlands nordspids.

Endnu en vikinge-bosættelse på Newfoundland er fundet i 2015 ved Point Rossi, link til kort på dailymail.co.uk:







Sorterne® - sortbamse.dk - Alle rettigheder: Fotografer & Steen Siebken. Sorterne® Pat.VR200503916