SAGEN

Newfoundland 1472 - Sofus Larsens tese 1924 om opdagelsen af Amerika. En dansk- portugisisk operation. - Torsken trak os over og for hvilken gang? All rights St.Siebken, Sorterne®

Terra Bacalao el. Stokfiskelandet er Newfoundland anno 1472. Portugiseren Joao Vaz Corte Real fandt stedet i en "joint venture" med Kong Christian den Første, tyve år før Columbus nåede Vestindien. - Som belønning gjorde Alfonso den Femte i 1474 Joao Vaz Corte Real til guvernør på Azorerne. Beviset findes stadig i Torre do Tombo, Portugals Rigsarkiv. Første af seks led i en kæde, hvormed Larsen viste at Alfonso og Christian søsatte en idé fra Henrik Søfareren. 472 år efter islændingen Bjarni. 462 efter Karlsefne (Tekster, Christian Rafn, Antiquitates Americanae), og 125 år efter de sidste notater om skib fra Amerika i Annales Islandiae (Se II Atlanticanae herunder) og 965/ 1060 år ef. Skt. Brendan (AD 483/ 570). Bacalao er klipfisk, altså saltede; stocco tørrede med 5 gange mere energi. Nå, VI HVIDBJØRNE KOM ALTSÅ FØRST, se TOP, skibet er vores rekonstruktion frit efter tegning i Exquemelin, De amerikanske Sørøvere, 1678 og en portugisisk caravel rigget til Atlanterhavet der tog turen i 1992.

Vi kender fire mand. Men nåede de Newfoundland? Corte Real (Dok: Sauer 1968) Jon Skolp, Didrik Pinning og Hans Pothorst, den hjelmklædte fyr på nederste billede, som slog sig ned i Helsingør, gav Sankt Maria en betragtelig gave, og blev malet på kirkens hvælv. Ellers er der ikke mange spor af ham. I 1997 tog Mikkel B. Siebken fotoet nederst med et Canon EFM og Kodak-Crom 400. Pothorst ses på et fremtrædende sted i kirken: - Midt i Jesu lidelseshistorie. I femte fag fra vest i sideskibet. Jeg besøgte Handels- og Søfartsmuseet i 1995. George Zeuthens børnebog, Det ny land, var det eneste nye om det her. - Pga. den gode bibliografi, sagde min vært.

Pining og Pothorst var kaptajner og kaperførere under Kong Christian den Første og Kong Hans. [Amerikansk kritik af "National Animations", Thomas Hughes, ghi-dc. link inaktivt 2026] Eksempel: Peter Gollnik serverer en skrøne fra Hildesheims stadsarkivar i 1970-erne, Helmut von Jan: Da Pining nåede Nordamerika, råbte han, "Ist kaana da?" på bredt plattysk, dvs. "Er der noen?" Hvorpå styrmanden skrev Kanada i logbogen... De to herrer nyder mindre sympati her i Kongeriget. Færinger fandt kun stumper af et regnskab efter dem. Ingen skatte. Plyndrede de engelskmænd ved Island, mens Joao Vaz og Skolp var vestpå? Ingen kilder gør os klogere. Poul Helgesen er typisk: Skibbykrøniken (1534):

44 ".. førere i søkrigen vare de vidt berømte Mænd Søren Norby, Otto Rud, Jens Holgersen [Ulfstand] og andre lignende Fribyttere der ligesom disse vare velskikkede til Fribytteri ikke blot ved deres Sømandsdygtighed, men lige så meget ved deres medfødte Lyst til Rov og Plyndring. - Og ikke blot fik disse her nævnte Fribyttere en ond Udgang af Verden, men også mange andre der fordum i Kong Hans´ Tjeneste havde øvet Kaperi mod Spaniere og Englændere. Blandt mange andre falde disse faa navne mig i Hu: Pyning [i.e. Pining el. Pinning], Rutbeck, Puhost [i.e. Pothorst], Ræmmerkat, Hans og Jørgen Kok, Anders Maurer, Tile Gitzil og Skotten Andreas Barton. Alle disse fik en ond Udgang af Verden; nogle bleve dræbt af deres egne kammerater, andre hængte, og atter andre druknede..."

Navnet Stokfiskelandet viste, det IKKE drejede sig om Kina for nordiske navigatører. Fisk til Europas tomme maver var det der drev de engelske Islandsfarere. Kun hvide falke og narhvaltænder fik folk ud i Danmarks- og Davisstræderne. Nordboerne på Grønland var væk. Bortført? Døde? Rejst? - Til Amerika? Torsk trak de kloge over. John Cabot opdagede Newfoundland endnu en gang i 1497. Joao Vaz sønner, Gaspar*) og Miguel 1500, 1501 og 1502. Jacques Cartier 1534.

*) Gaspar Corte [Real] v. Terra Bacalao, "Golfo Qoadrato, 50 gr. Nord+, is og hvide bjørne", Gustav Storm norsk hist.tidskr 1886 s. 389


Motivet med amerikanernes egne ord "...the colony's first export was a cargo of fish". Sacred Cod of Massachusetts

Hvem kendte så vejen før dem? Norske fiskere, anta'r sortbamse-red. "Dani" hed vi i latinske kilder, flertal af danus, dansker: Johannes Scolvus Danus [= Jon Scolp] var her omkr.
1476, oplyste Frisius' og Mercators globus fra 1537 ud for "De tre Brødres Stræde", måske sv. til Ungava Bay på vestsiden af Davis Strædet. Larsens første argument


https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/download/47396/59244?inline=1


SOFUS LARSENS foredrag i Kgl. Geografisk Selskab 21 april 1925: Geo. Tidssk. 28 1925.

Larsens tekst er svær at slå med vores nutidsradar


SNUDERETTER-metoden er til gengæld klar nok 



Sådan fandt Vi Hvide Bjørne A Torsk' Eiland, som Newfoundland hed for 600 år siden.
[This is fiction PatVR200503916 Sorterne®]


Sorterne®s Atlantkort


Samme sommer sejlede Sorterne® stort set modsat vej, ud af det vi nu kalder Fundy Bay og tusind mil i en bue først sydøst så øst, til en anden Eiland [Fiction Too PatVR200503916] og opdagede at træerne der var nok så gode at klatre i som de amerikanske, de jo kom fra. Annales Sortelandia, Codex Kragetaria XLI, omtaler flere ture til Sortport*.

Sorteland kom stedet til at hedde. Den nordligste del af øen tilhørte allerede Nam og Sics Hvidbjørneklaner. Traditionen med firmastskonnerter (fourmast schooners) skyldes sikkert træerne.. FLYVEFISKEN er en typisk mindre firmastskonnert fra for hundrede år siden (Litt. se nedenfor) - og Sorterne® fandt sig til rette som trælasthandlere: De herskede selv over vidtstakte skove. De byggede skibene og sejlede selv tømmeret rundt, hvor det gav knaster. Barske løjer, men okay, "Man er vel bjørn", som en af sitens første gæster sagde.



*)Sortport se mere menu/ Spike Street

Litt.: Russ Hofvendahl: Hard On The Wind, forlaget William Morrow & Co. INC., New York 1983.







II. Atlanticanae: Autentiske kilder om middelalderens besejling af Atlanterhavet. Redaktionens udvalg

FRA KONGESPEJLET: Uddrag af en middelaldertekst fra vores egen verden. No. forfatter. Dat. ca. 1260. Læg mærke til forfatteren siger, at jorden er rund som en kugle.
Konungs Skuggsja, her eft. Finnur Jonssons oversæt. fra oldnordisk 1926, side 10 [webmasters inset]

[-] Hvis du skal berede din købmandsrejse over hav og du selv ejer et skib, så tjær dit skib godt om efteråret, og lad det stå vinteren over med tjæren, hvis det kan [lade sig gøre]. Men hvis dit skib kommer så sent på rullestokkene [når skibet er taget på land, står det med ruller under kølen, støttet af tømmerstokke], at du ikke kan tjære det om efteråret, så tjær det ved vårens begyndelse og sörg for, at det törrer godt. Sörg altid for at besidde part i gode skibe, eller også skal du slet ikke eje nogen del deri.

Gör dit skib tillokkende, så byder gode mænd sig frem dertil, og skibet bliver godt bemandet*. Gör også altid dit skib sejlklart i midten af april og sejl i den bedste sommertid, hav altid pålideligt tovværk på dit skib, og vær aldrig længe på havet om efteråret.[-]

Der er endnu nogle småting som man bør give agt på. Hver gang du rejser ud til havs, skal du tage to eller tre hundrede alen vadmel* med om bord,		 som egner sig til at udbedre sejlet med, hvis det skulle blive nødvendigt, fremdeles mange nåle og godt med tråd eller söftebånd (liner til sejsninger m.m.). Uagtet sligt er småtterier, hænder det dog ofte, at der bliver brug derfor. Du behøver også altid at have mange søm med dig, så store som passer til det skib, du har, både drivsøm (skibsspiger) og klinknagler, godt målegrej, skarøkser, huljern (skølper), bor og alle andre redskaber, man bruger til at bygge skibe med.

Uddrag side 53, solhøjden på forskellige årstider og klimazoner:

[-] lande som er kolde, således som vore, ligger nærmere ved den zone, der er kold og hvor frosten kan anvende al sin styrke til afkøling; efter min opfattelse er det mest sandsynligt, at den varme zone ligger fra øst til vest i en krum ring omgivende hele jordkloden. [egl.oldn. böll: kugle.] [Alternativ oldn tekst: umkringjandi allan jardarböll]

.....Konungs Skuggsjas ukendte forf. antog i 1258, eft. et par deduktioner støttet på lærde fra tidl. middelalder, at Jorden er rund. Mvh webmaster

*) Roger C. Taylor: Elements of Seamanship. Maine US 1982. (Titlerne på bogens fem kapitler]
1).Keeping the water out - 2).Keeping from hitting anything - 3) Keeping her were you want her - 4) Keeping her going - 5) Keeping your reputation - (Ja, bliv selv god, så ta'r de gode med.)


ANTIQUITATES AMERICANAE - islandske kildetekster, Chr. Rafn 1837 -- Anno 1347 uddrag side 264-265, webmasters ny-oversættelse og noter.

1 "Bessalangen forliste ud for Sida." [Nordisk skibstype, "Navis, Bessalangus vocata" kan anv. ved søgn. i latinsk tekst, og "Braut Bessalàngiin fyri Sidu." i den islandsk-danske synops]
.."Haldor Magre og Guthorm Stale og sytten andre af dens besætning druknede [og] værdifuld last blev svært beskadiget. I forvejen var seks skibe blevet slået tilbage [af havet]. Der kom også et skib hjemmehørende på Grønland noget mindre end de sædvanlige små islandsfarere; det løb ind i Ydre Strømfjord [men] havde mistet ankeret. Der var sytten mand om bord, de havde været i Markland, [Amerika sydvest for Davis Strædet, Newfoundland, Nova Scotia til Passamoquoddy Bay, vild vin og Maines nordgrænse], men på tilbagevejen havde hård sø tvunget dem herover [til Island]. I alt overvintrede 18 skibe her, hvortil kom de to der forliste i sommers. Uddrag fra Annales Skalholtini 1347.

2 "Der kom et skib hjemmehørende på Grønland, som havde været i Markland. Uddrag fra Annales Flateyenses 1347.

Det skovklædte Markland lå nord for Vinland. [i.e. webmasters synspunkt efter "Leif Eriksons Rejse" spec. linie 15 side 355, De Islandske Sagaer III, 2. udgave, Gyldendal, Kbh. 1960]


- Hm, klinknagler? - Sejlede de rundt med den slags?

- Sure! [lydskrift: sjure] Sådan siger de ja i Amerika.





John Day's Letter on The Voyage
of John Cabot 1497

to one "Lord Grand Admiral" måske Christoffer Columbus


RACE distance Polar Bear Bay Fictive location NNW of St.John's to Elsinore efter Browns Naut. Almanac: 3.222 nautical miles



Q E D*







De to hvidbjørnes argumentations-model blev opr. søsat på et seminar på Fil. Inst. AU, nov. 2002
Sorterne® All rights: Fotograferne og Steen Siebken Pat.VR200503916




*) Quod est demonstrandum (Latin: Det var det vi skulle bevise)

Sorterne® - seneste red. 20:00 20. juni 2026 - sortbamse.dk - Alle rettigheder: Fotografer & Steen Siebken. Sorterne® Pat.VR200503916