|
Teoriløse! Sorterne® er forbitrede over at blive kaldt teoriløse. De interesserer sig meget for deres fags videnskabsteori. Det gør Andrea den Hvide skam også, men har altså en anden vinkel på problemerne; og er forresten opkaldt efter en kretensisk helt i filmen Navarones Kanoner. Hoyt McSort er ikke opkaldt efter nogen. Men han taler HØJT(!), ligesom en kendt dansk fysiker. Hoyt plæderer for "videnskabelig realisme", eng. scientific realism stanford.uni.edu. Videnskabsteori er den yngste gren af filosofi. Spørgsmål som: Hvad er sikker viden? Hvordan får vi sikker viden? Hvordan tester vi viden vi har, så vi kan kalde det vi gør for videnskab? Hvad er en test? Hvordan afgør vi, om vi bliver klogere eller dummere end dem før os – er det det handler om. To kriterier er vigtigere end andre: Kilder til ens data fremlægges åbent. Tests skal kunne eftergøres. Andrea er en slags filolog, semiolog el. arkæolog. – han er interesseret i visualiseringer af fortidens verdensbilleder, kosmologier, som nogen siger. Hoyt McSort er astro... nå, se, hvad han selv kalder det. Disse bjørne læser jo Conan Doyle. Måske er du også faldet over den her: "Det er meget usmart at opstille teorier, før vi har data nok. Man forfalder alt for let til at tilpasse data til teorien, i stedet for at ændre teorien, så den svarer til de data der er"... Men der er løbet meget vand i havet siden ham. Eller hvad? |
|
Hov! Andrea forivrer sig... og forveksler sine referancer-rammer. Grimt, grimt, grimt. Det vil koste ham en del at formilde det gode selskab. Tacitus er godt nok romer. Hans beskrivelse af os i Det kolde Nord er en enestående kilde. Men Hans Brix var professor i dansk for tres år siden. Så de stemmebrikker, Andrea fandt kan kun undre ham posthumt. II. Men Andrea og Hoyt mestrer også en anden viden. "Se engang på et par dygtige Fægtere, skrev Fægtekunstens forfattere for over 100 år siden (se nedenfor), ”De rører sig kun lidt, saa opdager den ene en Blottelse, og i samme Nu sker den mest momentane Overgang… idet han lynsnart kaster Spidsen ind...” Senere beskrev Eugen Herrigel fænomenet i Bueskydning og Zen, 1948. En særlig træning medfører, man gør rigtigt uden at tænke. Uden at tænke, og netop derfor går det stærkt. Krop og hjerne "har" et ikke-bevidst lager af viden, det ikke er nødvendigt for den enkelte (bjørn eller af anden art) at teste. Viden, et sted mellem Wittgensteins "vished" og Lakoff´ & Johnson´s Kinaestetic Image Schemas. De videnskabsteoretiske skoler: Althusser, empirister, experimentalister, hermeneutik, fx Peter Winch, de Kuhnske paradigmer, kulturlogik, socialkonstruktivister, strukturalister fx Michel Foucault, lader vi ligge her. Det korte af det lange er "kroppen ser verden som den er", som en af vores venner sagde... Så langt ens sanser rækker i rum og tid. Ikke bevidstheden, den forhandler repræsentationer. |
|
Experimentum crusis Hvad er det? http://en.wikipedia.org/wiki/Critical_experiment Experimentalister Hvad for nogle? - Ja, Hoyt vil sige, at "experimentalist straregy*)" betyder "testing, testing" til det rækker, og vi kan se at vi er bedre end før til at takle nogle realiteter. Vi går til problemerne med det han kalder Flydende Hypoteser! *) Udtrykket er Lakoff's, (ed.1993 s.266) men kunne også fint have været Hackings. Litt. eks. anvendt af webmaster et consortes: Videnskabsteori for samfundsvidenskab: The New Language of The Qualitative Method, NY. 1999, Jaber F. Gubrium & James A. Holstein. Videnskabsteori for arkæologi: Archaeological Theory. Introduction, Videnskabsteori for naturvidenskab: Representing and Intervening. – Introductory topics in the philosophy of natural science.
Videnskabsteori for psykolingvistik: Women, Fire and Dangerous Things. – What categories reveal about the mind.
Andet: Jens Berthelsen og A. Clod Hansen: Fægtekunsten. Kbh. 1911. – Afslutning om tidl. tiders duel-begreber og etik. Allan Landsburg: Monstre. Dansk udgave, 1977. TV-research om monster-myter. Postmoderne repræsentations-problemer i fuldt flor (femten år før begrebet postmoderne). |
