[ *) noter nederst.]








II




Orlogsskibet 'Gråbjørn Et's fortøjningskæde er sjæklet på mooringsbøjen. Skibets garvede "båds" har stået på gyngende mooringsbøjer før. Han skruer sjæklens bolt i, så kærven ligger tværs og viser at låsesplitten vil gå gennem hullet i sjækel og bolt. Splitten kommer i, den er lidt lang, det overskydende bøjer han ned langs sjæklen - med sin yndlings-rigger-fladtang - og lægger en musetråd omkring.
Nu skruer bolten sig ikke ud, når skib og bøje rusker i kæden.

Operationen kræver, at skipperen har tjek på, hvordan skibet manøvrerer i strøm og vind, og ved, hvor mange sekunder de andre på broen og i maskinen skal have, før skibet reagerer på hans ordrer. En erfaren rorgænger har rattet. Næstkommanderende samler sit ankersjak. Bemærk redningsvest er påbudt. Kasteliner, wireforløber med sliphage, og fortøjningskæden - uden anker - med svirvel og sjækel ligger klar til at fires af fra spillet på fordækket. Forløberen, den grå wire, der skal holde mooringsbøjen tæt ved stævnen i første omgang, ligger klar i stævnklydset.

Næstkommanderen giver med poten tegn om afstand og retning til dem på broen. Når skibet ligger rigtigt, kaster en af dem på fordækket kastelinen, så bådsen nede på bøjen kan gribe den uden selv at ryge i baljen. Kastelinen er gjort fast i den grå wireforløber. Bådsen haler wiren til sig og slår sliphagen i forhaler-ringen for enden af bøjen. Så firer spilgasten langsomt den tunge fortøjningskæde af, så bådsen dernede kan tage den og stadig holde bøjen pænt på plads under sine bagpoter.

Når kædens sjækel hænger klar lige ud for den store ring, slår han en stump line i den så den ikke smutter, mens han skruer sjæklens bolt ud, lægger sjæklen om det store øje og sættet bolten i igen. Når han er klar slækkes kæden og forhaleren ud, så bugterne er i ro nede i vandet og gi'r lidt afstand, så skib og bøje ikke ramler sammen i vind og strøm.

Bjørne, der kunne drømme om at prøve, bør opsnuse N. Monsarrat's: Tre korvetter, 1960, s. 100. Alternative fremstillinger af spøjse jobs giver altid fornemmelse af en rullende tønde under ens poter



Gråbjørn Et og Gråbjørn To (søsterskibe) er inspireret af både 1930-ernes italienske og svenske og -50-ernes danske og britiske skibe. Top-illust. f.x. den brit. "Type 15 Full Conversion" med krigs-erfaringer fra Nordatlanten: En lukket overbygnings "more space" til signal- og kampinformation. Tegning II: Forskib og bro frit efter ital. Calliope 1951.

Den udfaldende stævn var ny for 80 år siden. Broens runde front var typisk for de svenske destroyere fra Ehrensköld og Nordenskiöld fra 1926.
Top-illust.s "flush-deck" og størrelses-forhold bygger på de tyve år yngre danske T1 og T2, Huitfeldt og Willemoes, 1947, Nato opr. D320 og D321. Og står i gæld til en fin model egenby.dk/#willemoes og foto Willemoes (stor)... Et andet godt foto af vores "Baby-Destroyers", NATO humor, depl. fuldt lastet ca. 900 tons, men tilpas respektindgydende (cit. webmasters kilde, som sejlede med dem før 1958) viser dem med jackstag rigget fraskib til skib for at overføre bådsmandsstol el. grej. Foto Gunnar Petersen. Udat. efter 1961, Nato betegn. er nu P520 (og P521). Se marinesider.dk/4729732.

Topfarten på prøveturen var 38 knob og betød typisk i frisk vejr en grim overraskelse for "Fast Patrol Boats". Den sorte Registrants noter på T1 og T2 viser, at de fra 1948 - i NATO-regi - blev betegnet Destroyere: præfix D i skrognumrene. Senere som patruljejagere P 520 og P 521. En sammenligning med de to svenske fra 1926 viser hvordan Anden Verdenskrigs erfaringer til søs så ud: - T1 og T2 var "spækket med maskinkanoner mod flyverne", på kryds og tværs mellem torpedorør og de to skibskanoner.


TERRA BACALAO: Christian I's søkaptajner, Hans Pothorst kendt fra kalkmaleri i Mariakirken i Helsingør og Didrik Pinning fra Hildesheim, er historiske personer. Se sortbamse.dk HOME/ Vi kom først - Newfoundland 1472

narhvaltand (egl. dansk stavemåde) - Tidssk f. groenland, Ole Worms forklaring 1638- eng. wiki: På Elisabeth I's tid omtales en: Ten thousand £ narwhale tusk




SENECA's DIALOGUES ses ikke på dansk. En svensk udgave fra 1918 kan fås. Trompeten top er oversat (og forenklet) fra "De la brièveté de la Vie [Om livets korthed], Conclusion XVIII", de første linier. På latin:.- "Excerpe itaque te uulgo, (minus Pauline carissime,) et in tranquilliorem portum (minus non pro actatis spatio iactatur) recede.". Og på fransk [fransk-latinsk synops, 1955]: -"Degagé toi donc du vulgaire, (minus très cher Paulinus,) et (, minus trop ballotté pour la duree de ton existence,) retire-toi enfin en un port plus tranquille.

Sorterne® -- alle rettigheder fotografer og St. Siebken PatVR200503916...