Newfoundland 1472 - Sofus Larsens tese 1924 om opdagelsen af Amerika. En dansk- portugisisk operation. - Torsken trak os over og for hvilken gang? All rights St.Siebken, Sorterne®

Terra Bacalao el. Stokfiskelandet er Newfoundland anno 1472. Portugiseren Joao Vaz Corte Real fandt stedet i en "joint venture" med Kong Christian den Første, tyve år før Columbus nåede Vestindien. - Som belønning gjorde Alfonso den Femte i 1474 Joao Vaz Corte Real til guvernør på Azorerne. Beviset findes stadig i Torre do Tombo, Portugals Rigsarkiv. Første af seks led i den kæde, hvormed Larsen viste at Alfonso og Christian søsatte en idé fra Henrik Søfareren. 472 år efter islændingen Bjarni. 462 efter Karlsefne (Tekst ef. Rafn** se note) - og 125 år efter sidste notat om skib fra "Amerika" i Annales Islandiae (Se Antiquitates Amer. 1347**). 960 til 965 år efter Sankt Brendan (AD 483 - 570) fra Irland. .Bacalao er klipfisk, altså saltede; stocco tørrede og med 5 gange mere energi... (Gab!) Nåmen Vi bjørne kom altså først, se også: Menu Kogebog:

Vi kender fire mand. Men nåede de Newfoundland? Corte Real (Dok: Sauer 1968), Jon Skolp, Didrik Pinning og Hans Pothorst: Manden på billedet herover. Han slog sig ned i Helsingør, gav Sankt Maria en betragtelig gave og blev så siden malet på kirkens hvælv; ellers er der ikke mange spor af ham. - I 1997 tog Mikkel B. Siebken ovenst. foto med et Canon EFM og Kodak-Crom 400. - Pothorsts billede er placeret på et fremtrædende sted i kirken - midt i Jesu lidelseshistorie i femte fag fra vest, i sideskibet. Jeg besøgte Handels- og Søfartsmuseet i 1995. George Zeuthens børnebog, Det ny land, var det eneste nye om det her. Pga. den gode bibliografi, sagde min vært.

Pining og Pothorst var kaptajner og kaperførere under Kong Christian den Første og Kong Hans. [Se amer. kritik af "national animations" Thomas Hughes, ghi-dc.]: Peter Gollnik serverer en uskyldig skrøne fra Hildesheims stadsarkivar i 1970-erne - Helmut von Jan: Da Pining nåede Nordamerika råbte han, "Ist kaana da?" på bredt plattysk, altså "Er der noen?" Hvorpå styrmanden skrev Kanada i logbogen... De to herrer nyder mindre sympati her, i kongeriget. Færinger fandt stumper af et regnskab efter dem. Ingen skatte. Plyndrede de engelskmænd ved Island, mens Joao Vaz og Skolp var vestpå? Ingen kilder gør os klogere. Poul Helgesen er typisk: Skibbykrøniken (1534) 44:

"Men førere i søkrigen vare de vidt berømte Mænd Søren Norby, Otto Rud, Jens Holgersen [Ulfstand] og andre lignende Fribyttere, der ligesom disse vare velskikkede til Fribytteri ikke blot ved deres Sø-mandsdygtighed, men lige så meget ved deres medfødte Lyst til Rov og Plyndring. - Og ikke blot fik disse her nævnte Fribyttere en ond Udgang af Verden, men også mange andre der fordum i Kong Hans´ Tjeneste havde øvet Kaperi mod Spaniere og Englændere. Blandt mange andre falde disse faa navne mig i Hu: Pyning [i.e. Pining el. Pinning], Rutbeck, Puhost [i.e. Pothorst el. Pothast], Ræmmerkat, Hans og Jørgen Kok, Anders Maurer, Tile Gitzil og Skotten Andreas Barton. Alle disse fik en ond Udgang af Verden; nogle bleve dræbt af deres egne kammerater, andre hængte, og atter andre druknede..."

Navnet "Stokfiskelandet" viste, det IKKE drejede sig om Kina for nordiske navigatører. Fisk til Europas tomme maver var det der drev de engelske Islandsfarere. Kun Hvidbjøneskind og narhvaltænder fik folk ud i Danmarks- og Davisstræderne. Nordboerne på Grønland var væk. Bortført? Døde? Rejst? Til Amerika?.. Torsk trak de kloge over. John Cabot opdagede Newfoundland, ja altså for hvilken gang i 1497. Joao Vaz sønner, Gaspar*) og Miguel i 1500, 1501 og 1502. Se links el. tekst u. næste illust. Og Jacques Cartier 1534. (opdat 18.05 11:44)

*) Gaspar Corte [Real] v. Terra Bacalao, "Golfo Qoadrato, 50 gr. Nord+, is og hvide bjørne", se Gustav Storm norsk hist.tidskr 1886 s. 389


MOTIVET m. amerikanernes egne ord "...the colony's first export was a cargo of fish". Sacred Cod of Massachusetts

Hvem kendte så vejen før dem? Norske fiskere, anta'r sortbamse-red. "Dani" hed vi i latinske kilder, flertal af danus, dansker: Johannes Scolvus Danus [= Jon Scolp] var her omkr.
1476, oplyste Frisius' og Mercators globus fra 1537 ud for "De tre Brødres Stræde", måske sv. til Ungava Bay på vestsiden af Davis Strædet. Larsens første argument, s. 95.
sortbamse.dk/HvidbjørneVinkel.gif



SOFUS LARSENS foredrag i Kgl. Geografisk Selskab 21 april 1925: Geo. Tidssk. 28 1925.

**se menu ATLANTICANAE - Anno 1347, sidste islandske kilde om skib fra Markland (Amerika). Ny-oversat af webmaster, med søge-tekstlinier.

Carl O. Sauer, US Azores to Newfoundland 1494-1502, Voyages of Gaspar & Miguel Corte Real "support to the reality of the earlier voyage" |[link "awaiting new permission"]

Tekst efter Rafn
* Karlsefnes sejlads: Thorfinn Karlsefne wiki. Om navigation: S. A. Saugmann, Vikingernes tidsregning og kursmetode, 1981, s. 68: Forf. viser, at en af Leif Erikssons solhøjder svarer til 48 gr. Nord 16", fx. Saint George's på
Newfoundlands vestkyst - eller NF's østkyst omkr. Trinity. Se også kort fra dailymail.co.uk apr 2016 med det nyfundne vikingebosted ved Point Rossi.

Larsens "missing link": Patricia Seed, US, DK 2006: Elefantordenens portugisiske forbindelse

Carl O. Sauer, Northern Mist, 1968: Samme tema, dansk adelsmand Vallarte

Vivian Etting, Nationalmuseets afd. for dansk middelalder og renæssance 2008, resumé: Kontakten med Grønland gik tabt, [dvs. vi har] intet skriftligt ef. 1408, men dansk-norske konger bevarede interessen. Ca. 1472 sendte Kong Christian I
kaperkaptajnen Hans Pothorsts af sted sammen med tyskeren Didrik Pinning, men ekspeditionens resultater er uklare. JONA spec. vol 2 2010*


*Source: Abstract - The Rediscovery of Greenland during the Reign of Christian IV. Hvalsey Conference Paper 2008. webmasters oversætt.





Kritik af Morison - sortbamse.dk om fejlslutninger


Fremstilling fortsat

Gaspar Corte Reals første (Dok: Sauer 1975) rekognosering ved Newfoundland i 1500 kom 28 år efter, hans far fik ejendomsretten til Terra do Bacalhau. Først forsvandt Gaspars skib, kun to af tre skibe vendte hjem til Azorerne. var med. De havde delt sig i Placentia Bay. Miguel overtog privilgiet. Han sejlede over for at søge igen året efter. - Èt skib kom hjem, ikke hans. - Kongen "groundede" den tredie bror, Vasquanes. (Sauer, 1973) Slægtens len, med en lille koloni, og måske dem der anlagde Ingowish på Cape Breton (Morison 1940), spejles i ca. 80 år i Lissabons toldbøger over indført torsk... Fra både Lissabon og Bergen er der 2200 sømil; dem der køber stokfisk hævdes at bo i Bruxelles, Genua og Venezia.

Skibet er webmasters uvidenskabelige postulat. Skandinavernes portugisiske partnere sejlede med caraveller i Atlanterhavet - med fokkemasten rigget til råsejl, det sikreste i følgende vind, og latinersejl på stor- og mesanmast. Postulatet her, chebecpræget fartøj m. luggersejl på fokkemasten og (måske) latiner på stormasten ses i Exquemelin, De Americaensche Seerovers s.130 1678, to hundrede år senere.

Henry Harrisse, 1900, har en portugisisk tegning dat. 1501, samtidig med kalkmaleriet i Mariakirken i Helsingør, af Newfoundland som en ø dækket af høje løvtræer; vi må overveje om tegneren ville vise, at stammerne var synlige fra søen. Terra Bacalao lyder som direkte oversat fra Stokfiskelandet, det begreb, Joao Vaz et al. efter mødet med Chr. I´s kaptajner og norske lodser har gjort til deres eget.


Fremstilling fortsat

Bjørn Landström, 1964, sagde modsat "halifax.ca"
se link, at Hans Pothorst var dansker. Jon Skolp er den de kartografiske kilder kendte bedst, Danus står der, dansker. Dengang kunne det også være nordmænd. Olaus Magnus, Historia om de nordiska Folken, 1555, Bind I s. 92, vidste at tyskere tog lods ved nordnorske kyster. At Pining var leder, se wiki Hildesheimer, er en spekulation bygget på han var lensmand på Island omkr 1490. "Han stoppet omgående al engelsk tørrfiskhandel, og lot desuten bermen i sin flåte herje blandt befolkningen." Kåre Prytz, Vestover før Columbus, 1990, s 100, "desperadoen... ble ifølge rykterne hengt i riggen av sit eget mannskap." P. M. A-V Tappe, Søværnsorientering 2.2003, skrev desværre uden kildeangivelse, at de to herrer den 18. maj 1487 lå i Østersøen med BARKEN og fem andre skibe, der, antager vi, skulle presse Iver Axelsen Thott på Gotland til at overgive øen.

Pothorsts spor fortaber sig o. 1494. Men nu haler vores lille tyvelygte pludselig en hel stribe Atlanterhavs-Sejlere ud af Historiens natblå Dyb. Fra Azorerne løb John Fernandez og Bero de Barcellos ind til det "norsk-pregete marinemiljøet i Bristol", hvor Hugh Elliot allerede havde været i Nordamerika. I 1495 tog fem skibe af sted. Ivrigt overvåget af spanske agenter. Paven havde naivt delt verden mellem Spanien og Portugal ved meridianen, vi i dag kalder 46 grader vest. Blæse være med alle andre.

John Cabot, opr. venezianer, fik i 1496 privilegier af Kongen af England til at tage land i Nordamerika. Prytz, 1990, fortæller om engelsk-franske konsultationer, men forveksler på trods af Sauer´s argumentation, 1973, (se link Sauer) spionen John Day´s spanske føringsofficer med en vis Christoffer Columbus. John Cabot skib, MATTHEW, med i alt tyve mand om bord afsejlede 11. maj 1497 - og nåede 23. juni Newfoundland - eller Cape Breton. (Øen mellem Newfoundland og Nova Scotia. Folk fra Bretagne, Brest og Dieppe var nemlig også ovre efter torsk). Spørgsmålet er altid, om vi forstår de spor vi ser: Navne, kilder, fund. Tidsfølgen vi opstiller kan være en vildledende konstruktion over for ringe kilder - uden vi ved det.

Galway Bay i Irland kan have været at foretrakke frem for Bristol, Bordeaux eller Bergen; ikke alt skulle i toldernes bøger. Tyve pund arktisk elfenben, lig; To stødtænder fra narhval, og den glade ejer kunne købe en by. Så selv om Cabot kom hjem og fortalte de skovlede torsk op af havet, var det ikke kun stokfisk, Machiavellis læsere havde i tankerne: Tidens jura Ascriptitii servi et glebe astricti gjald også Amerika. Skøder på jord omfattede fæstebønder. Med kold feudal logik kunne jord, træer, dyr og mennesker handles og bruges som herrene ville. Terra Nova gik til adelsmænd og kompagnier: Cabot mistede sit privilegium i 1501 til d´herrer Warde, Thomas, Ashehurst, Gonsalves, John og Francis Fernandez - alle Bristol.

Spionage mod John Cabot: sortbamse.dk's John Day´s Letter 1498 - to Admiral Don Fadrique Hernandez, Marquis de Tarifa |

Hvad kunne have fået mig til at ta' en tur i Danmarksstrædet: - Narhval-tand: 10.000 £

Halifax.ca ../../earlyportuguese.pdf. pg. 4-5: Kritik af Sofus Larsens Tese bygget på Samuel E. Morison & al. |


Æl.da. navigationsbegreb "1 døgr" = 144 sømil (fart/ 6 knob ~ 11.112 km/tim)












Disse to hvide bjørnes argumentations-model blev søsat på et seminar på Fil. Inst. AU, nov. 2002 ---Sorterne® - www.sortbamse.dk - All rights: Fotograferne og Steen Siebken - Pat.VR200503916