Sorterne® fejrer Morgengyset ved Shantung Point og Stiftelsesfesten for Bøsseskyttelauget af 1454 på samme måde; nemlig med en gang Kineseri. Først går de i Metafysisk Museum (Metafysik er Læren om de to ældste videnskaber, Filosofien og Fysikkens henlagte sager) og betragter Gargoyle'n, som Ted, Buster, Alma og Karl Frederiks Morbror (se Vigilancetjeneste) i 1937 (Tidlig-Indiana-Jones-Tid) tog tre med af fra Kina. Han gav sin gamle Mor én, hun satte på den reolen, gik ud i sit køkken, og opfandt en gryderet, der blev utrolig populær, nemlig Kineseri, inden gæsterne kom. Note: latinsk sentens under brystværn: "Ingen her bærer Loven som dække (troldkappe)"

KINESERI opskrift til seks bjørne

Kom vand i vandkogeren - og tænd. Samtidig svitses 4 fint-hakkede løg i en stor sauterpande, eller gryde. I byens bedste øko-olivenolie, bunden dækket, løgene skal kun svitses, ikke brune; kom karry og paprika i, 4 skefulde karry, 2 theskefulde paprika, lad det brænde af under omrøring. Kom kødet i, 1.5 kg skinke- eller kalve-kød i pæne tern. - Rør til kødet er gråt, kom vand fra vandkogeren på, så det lige dækker, og salt og sukker i.

Kog ved svag varme en time. Fløden i til sidst, lad det koge op en gang... KINESERI´en er nu smuk orangegul.

Disse bjørne får brune ris til. Brune ris er bare bedst. [Og dog, red. 20.02.2010 se *note herunder]. Beregn 1.5 deciliter løse ris pr gæst. 1,5 deciliter er 120 gram ris. Kog vandet op med lidt salt, 2 mål ris til 3 mål vand. ½ theskefuld salt. Dvs. 720 gram til seks, altså 100 % mere end efter de typiske angivelser på poserne... Når vandet koger ryger risene i. Og et skvæt olie. Brune ris koger under låg ved svag varme ca. 45 minutter... så ER VANDET VÆK! Kør en gaffel gennem risene, så de løsnes. Drys paprika eller din yndlingskarry på, det ser pænt ud.

1500 gr skinke- eller kalvekød i tern - 4 dl piskefløde - 4 løg - god olivenolie - 4 spiseskefulde god, af kokken kendt karry - 2 theskefulde paprika - 1 knivspids sukker - 1 theskefuld salt i kødgryden - og ½ i risgryden.

*note: "Økologiske langkornede parboiled ris" - som vi danskere koger i 12,5 minutter og lader trække under låg i andre 12,5 minutter - anvendt 20.02.2010 og talrige gange siden
(this is NO commercial, red. 7 maj 2019) til alles tilfredshed:

BEMÆRK angående mængde: 4, skriver FIRE voksne bjørne (to af hvert køn) spiste ca. 700 gram løse, kogte øko-langkornsris, skriver SYV HUNDREDE gram. Uden klynk eller andre forædthedstegn. Den gode Hovmester tænker over disse ting, dvs erfaring, ikke skema.



Sorteby Bøsseskyttelaug er de eneste i Cyperspace, der bruger det fine gamle begeb. Vigilancetjeneste (i ét ord og på dansk).








Sorterne® - sortbamse.dk - Alle rettigheder: Fotografer & Steen Siebken. Sorterne® Pat.VR200503916