GÅSEJAGT: ”Tag en kanon med. Et kvart pund grovkrudt og en håndfuld bukkehagl passer fint. Et år fik vi 108 gæs i et skud. - Men husk: Kanonen giver et hop, når den går af. - Den første røg over bord.”

Selvfølgelig. Familien har eget dampskib. Kanonen kom ombord. Alma vejede krudt af. Små poser med 125 gram. Karl-Frederik så kritisk på dem: Bare 4,5 ounce. Hvor højt flyver de gæs?

Snart var de ude i Atlanten. Den salte vind gjorde pelsen fedtet, sådan er det; men Gåseøen lå og lokkede ude mod nordvest.

Kan I huske ”Gaunilos Ø?” sagde Buster. Et gammelt underfundigt argument for at tro på snakken om en ø.
Gaunilo var en fransk logiker, i 1000-tallet, på Svend Estridsens tid, det vidste de godt... ”Altså”, citerede Buster nu, ”hvis en eller anden fortalte mig, at der et sted i Oceanet findes en ø, som er smukkere og rigere på alting, honning, brombær, æbler, pærer, bananer...

Mm, sagde Ted. Alma tænkte: Så leger de Lærd Debat igen.

”Og gæs”, fortsatte Buster, ”kort sagt, Den fuldkomne Ø, så ville jeg selvfølgelig ret nemt forstå, hvad han mente. Men hvis han så fremturede ligesom i en logisk følgeslutning med at sige: Så er du heller ikke i tvivl om, at denne fuldkomne ø eksisterer et sted i Oceanet, for hvis den ikke eksisterer, er den jo forkert opfattet af dig, og ikke særlig fuldkommen…”

Ted så ud over det gråsorte hav. Børsen havde ikke været noget for Gaunilo... Vi bjørne SATSER, sagde han så: Vi er ikke på gåsejagt af nogen logisk grund, vel? Vores natur gør vi er bjørne, der vil have gås på bordet.

Logik er som salt og vind, tænkte han: Man bliver tosset af for meget...højt sagde han:

Vi har en HYPOTESE, ikke, vi tror ikke bare en masse vrøvl. Vi antager, 1) at det de gamle skrev om kanoner er sandt. Og 2) at tonsvis af gæs nupper en bid græs på den ø, på deres gåsetræk mod nord, præcis som i firserne.


Hypoteser, de skal testes, sagde Buster, slap rattet og gik hen til radioen: S/S Sorteland kalder Gåseø... Og med poten over mikrofonen: Naturalisten Buster er på vej! Filosofiske naturalister er dem der mener, vores natur afgør hvordan vi tænker, og at det netop ikke er omvendt. Som idealister ellers gerne vil have.

 


Ted snusede i luften. Var det duften af vildgås? Hov. Buster havde ændret tonefald..: Hømillä? Nå det betyder havgås. Ser I brangås…? Rolig nu. Øv, han lagde på... Brangæs er åbenbart enfoldige typer oppe hos dem. Han troede, jeg kaldte ham en brangås.

Ted og Alma kiggede på hinanden og messede så i kor: ”Hvor Fantasien ikke rækker, der dur kun en Demonstration!” David Hume 1739. 636 sider. Sorternes Oneline Treatise Edition. (Se litteratur)

Bjørne kræver demo! sagde Buster. Hvorfor har vi ikke gjort det før? - Fordi de gamle også tabte den anden kanon. Men vi fik jo så den her.

Karl-Frederik havde fixet trappestigen, så kanonen kunne stå i dén. - Hej, råbte han glad, I må altså ud i hver sin båd og samle dem op, når jeg nu får 108 styks i hvert skud.

'''

De sejlede rundt om den ø i tre uger. Så tre gæs, brændte hundrede kilo krudt af, men fik ikke ram på nogen, og følte sig lidt snydt.


Hypoteser, metode i sin tænkning, det er altid godt. Men naturen havde spillet dem et puds. Så de må nok af sted igen, for hvor var alle de gæs, alle vidste skulle være der? Og alle sorte bjørne jagter gæs.








Treatise on Human Nature, 1739: David Hume.

Sætningen, Ted og Alma forenkler, er denne: “Whatever is absurd is unintelligible, nor is it possible for the imagination to conceive anything contrary to a demonstration,” den findes i Book One, Part III. Section VII: “On the causes of beliefs”.

 

Dictionarium Færoense. I. Ordbogen. 1820-1824. Jens Chr. Svabo

 

Om gåsejagt med kanon: National Geographic. Vol. 158. No. 4 Oct. 1980, pag. 464.

Gaunilo af Marmoutier: On Behalf Of The Fool. Teksten Buster citerer findes i afsnit 6,2.

Kanonen: LINK efter aftale til Tøjhusmuseets historiske tegneserie, se også sortbamse.dk main menu, Links: A262

 

Begge fotos er taget af Marian B. Siebken. 1) Færøerne set fra sydvest. 2) Parti af sydkysten på Hestoy.

 

Damperen er tegnet af webmaster opr. til et marinehistorisk tema fra første verdenskrig, et såkaldt Q-ship, beskrevet i Gordon Campbell, My Mystery Ships. 1928.














Sorterne® - alle rettigheder: Fotograferne og Steen Siebken. PatVR200503916 - seneste gennemsyn 26 sep. 2021